Gulvpigmentering der skaber farvede gulvflader

Gulvpigmentering er en anden betegnelse for indfarvning af trægulve. Enten farvning med bejdse i mørkere toner eller en hvidpigmentering.

Hvidpigmentering eller bejdse?

Hvidpigmenetering gør trægulve lysere med en hvidlig patina, hvorimod bejse, farvet olie eller lak giver en modsat virkning. Hvad der skal vælges afhænger i høj grad af smag, men det er en god idé at tage hensyn til øvrige farver i rummet, arkitekturen, møbler, ingeriør med mere.

Mørk pigmentering eller hvidpigmentering?

Hvad er tidens trend? eller er der gulvfarver der er mer ‘in’ end andre? Moden skifter, men det er svært at sige hvad trenden er lige netop indenfor trægulve!! I mange år har hvidpigmenteret lud, hvidpigmenteret olie og hvidpigmenteret lak været på mode. men i den senere tid har en række trendskabende boligmagasiner bragt artikler med sorte og mørkbejsede trægulve. Tendensen er ved at vende og mørke overfladebehandlinger vil blive mere og mere almindeligt.

Hvid eller sort gulvpigmentering?

Lys tiltrækker lys og derfor giver lyse trægulve boligen volumen. Lyse trægulve gør rummene større og giver en visualitet på linie med farver på væggene. Farvekombinationer på vægge og trægulve må nødvendigvis give en helhed og være i harmoni. Samklangen i farver på vægge og trægulve skal være forenelig med møbler, interiør. Er loftet hvidt, væggene hvide og trægulvet hvidt, så kan boligen let blive for ferskt eller sterilt, såfremt man ikke har møbler og interiør der kan danne en naturlig kontrast. Et hvidt miljø med en rød sofa, sort lænestol, blå lampe og et stort maleri med orange nuancer.